Ingredienser:

Til 10 personer

Vaniljecreme:

  • 1 stang vanilje
  • 120 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 25 g maizena
  • 25 g hvedemel
  • 5 dl sødmælk
  • 150 g blødt smør

Lagkagebunde:

  • 3 æg
  • 80 g sukker
  • 20 g smør
  • 80 g hvedemel

Jordbærkompot:

  • 1/2 vaniljestang
  • 2 spsk sukker
  • 150 g jordbær (friske eller frosne)
  • saft af 1/2 citron
  • 100 g friske jordbær

Peanutkaramel:

  • 100 g sukker
  • 40 g dl vand
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 håndfuld usaltede peanuts
  • 1 stort nip salt

Pynt:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 4 små jordbær
  • lidt krymmel

Udstyr:

  • 1 springform eller kagering på 18 cm

 

Fremgangsmåde:

Vaniljecreme:

  1. Skær vaniljestangen over og skrab kornene ud af den. Mas dem med en smule af sukkeret.
  2. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje sammen til en skummende æggesnaps.
  3. Pisk så maizena og hvedemel i æggesnapsen til der ingen klumper er.
  4. Bring mælken til kogepunktet i en gryde over medium varme.
  5. Hæld den varme mælk over æggeblandingen, mens der piskes kraftigt.
  6. Hæld massen tilbage i gryden og kog cremen igennem, mens du pisker grundigt, indtil den er godt tyknet.
  7. Tag gryden af varmen, kom cremen i en skål og dæk den med film, helt til overfladen af cremen. Stil den på køl til den er gennemkold.

Lagkagebunde:

  1. Varm ovnen op til 180° almindelig ovn. 
  2. Pisk æg og sukker sammen i en skål over vandbad til sukkeret er helt opløst og der ikke er sukkerkorn i æggene, når du mærker med fingrene. 
  3. Pisk så æggene videre med en elpisker eller røremaskine til de er helt lyse og luftige.
  4. Smelt imens smørret og lad det køle lidt af.
  5. Sigt hvedemelet i æggene og vend det i dejen med det smeltede smør  til den akkurat er uden melklumper.
  6. Kom dejen i en springform eller kagering på 18 cm, med bagepulver i bunden og som ikke er smurt i siderne. Bag den i ovnen ved 180° i 25-30 min. Tjek om den er færdig ved at stikke en kniv i midten af kagen – kommer den ud uden dej på er kagen færdigbagt. 
  7. Lad kagen køle helt af i formen, før den skæres fri med en lille kniv, deles i to bunde med en savtakket kniv.

Jordbærkompot:

  1. Skær imens vaniljestangen over og skrab kornene ud af den. Mas dem med en smule af sukkeret.
  2. Kog vanilje, sukker, jordbær og citronsaft sammen til bærrene er møre. Blend så kompotten.
  3. Hak de sidste jordbær fint og rør dem i kompotten. Hæld kompotten i en skål og lad den køle helt af.

Peanutkaramel:

  1. Kog sukker og vand sammen i en lille gryde til en gyldenbrun karamel.
  2. Tag så karamellen af varmen og rør peanutbutter, peanuts og salt i den. 
  3. Hæld den ud på et stykke bagepapir og lad den køle af og blive sprød
  4. Hak så karamellen fint.

Samling og pyntning:

  1. Pisk den afkølede creme til den er uden klumper og pisk så smøren i den, lidt ad gangen, til det hele er inkorporeret og cremen er uden klumper. Kom så cremen i en sprøjtepose med en stor rund tylle.
  2. Placer en lagkagebund på kagefadet og placer en kagering på 18 cm omkring den med kageplast i siderne.
  3. Smør halvdelen af jordbærkompotten ud over hele bunden og kom halvdelen af cremen ud over kompotten.
  4. Drys halvdelen af peanutkaramellen over cremen og placer den anden lagkagebund på kagen.
  5. Kom det sidste kompot og creme på bunden på samme måde som før.
  6. Sæt så kagen på køl natten over så den sætter sig helt.
  7. Befri den satte kage fra kageringen og kageplast.
  8. Pisk fløden til en sprøjtefast skum og kom den i en sprøjtepose med en stjernetylle.
  9. Pynt kagen med det resterende peanutkaramel, flødeskumsrosetter, jordbær og lidt krymmel.