I anledning af den nye sæson af Den store bagedyst, der sendes hver lørdag kl. 20 på DR1, har jeg valgt at nyfortolke min yndlingskage fra hver af de otte tidligere vindere, som en hyldest til mit alle tiders yndlings tv-program og dets deltagere. Hver fredag vil jeg dele min version af en tidligere vinders kage på min Instagram @emil.obel med opskrift her på min blog emilobel.dk

Som en hyldest til fjerde sæsons vinder, Liv Martine, har jeg valgt at nyfortolke og kombinere to af hendes kager, nemlig hendes peberkagehus og Rapunzelkage. Liv blev særligt kendt for hendes meget personlige og eventyrlige kager, hvorfor jeg netop har valgt at tage udgangspunkt i disse to kager der ud over brødrene Grimms eventyr, var baseret på hendes bedsteforældre Hans og Grethes eget bageri. Tårnet er lavet af peberkagedej, måler 50 cm, og er pyntet med skumfidushår, pistaciemos, chokoladejord og chokoladetræer.

Rapunzel lagkage Hans og Grethe pandekagehus

Ingredienser:

Peberkagedej:

  • 300 g blødt smør
  • 500 g brun farin
  • 4 æg
  • 2 spsk kakao
  • 2 spsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 nip salt
  • 900 g hvedemel

Skumfidushår:

  • 6 blade husblas
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • saft af 1 citron
  • gul pastafarve
  • flormelis

Krystalliseret chokoladejord:

  • 100 g mørk chokolade
  • 100 g vand
  • 100 g sukker

Chokoladetræer:

  • 300 g mørk chokolade

Pistaciemos:

  • 35 g konditorpistacie
  • 25 g sukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1/2 bagepulver
  • 100 g æggehvide

Andet pynt:

  • isomalt til samling
  • pastafarver til at male med
  • konditorpistacie
  • tørrede blomster

 

Fremgangsmåde:

Peberkagedej:

  1. Pisk smør og brun farin sammen til en lys og luftig masse.
  2. Tilføj et æg ad gangen og pisk grundigt imellem.
  3. Bland de tørre ingredienser sammen og sigt dem i dejen. Rør dejen sammen til en ensartet masse.
  4. Kom dejen i en frysepose og sæt den på køl til gennemkold.
  5. Varm ovnen op til 175° varmluft.
  6. Rul dejen ud i ekstra mel på køkkenbordet og skær de ønskede former ud. Jeg har ikke brugt nogen skabelon til tårnet, for at give det et mere tilfældigt, eventyrligt og uhyggeligt udtryk.
  7. Kom dejen på bageplader med bagepapir og bag i ovnen i ca. 15 min alt efter dejens størrelse.
  8. Lad dejen køle af på pladerne.

Skumfidushår:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Kog sukker, vand og citronsaft til det rammer 115 grader.
  3. Kom det i en stor skål, tilsæt den udblødte husblas og pisk til det danner en sej skumfidusmasse. Det tager ca. 10 min.
  4. Kom skumfidusmassen i en sprøjtepose med en rund tylle og sprøjt lange baner af skumfidus på en plade med flormelis på. Sigt mere flormelis over de færdige skumfiduser og lad dem sætte sig på køl.

Krystalliseret chokoladejord:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Kog vand og sukker til 130 grader og kom den hakkede chokolade i gryden. Pisk kraftigt til massen danner små krystalliserede klumper og fordel den krystalliserede chokolade på en stykke bagepapir til afkøling.

Chokoladetræer:

  1. Læg vodka på frys til is koldt. Kom det herefter i en stor skål.
  2. Temperer chokoladen, kom den i en pose og klip et lille hul.
  3. Sprøjt krogede træer af chokolade direkte i den kolde vodka. Fisk træerne op når de er satte, lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle og opbevar dem på køl.

Pistaciemos:

  1. Blend nødder og de tørre ingredienser sammen til fint mel.
  2. Pisk æggehvider stive og vend nænsomt de tørre ingredienser i.
  3. Prik huller i bunden af 4 papkrus og fordel dejen heri.
  4. Bag kagerne i mikroovnen ved maks varme i 70-90 sekunder til kagerne lyder hule når du banker på bundne af kopperne.
  5. Lad kagerne køle af på hovedet over en rist. Skær dem fri af kopperne og bræk dem i mindre stykker.

Samling og pyntning:

  1. Smelt isomalten over middel varme og brug dem som lim til at samle tårnet.
  2. Pynt med skumfidushår, chokoladejord, chokoladetræer, pistaciemos mm.

Rapunzel peberkagetårn Rapunzel peberkagetårn