Ingredienser:
Til 12 personer
- 150 g marcipan
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 3 æg
- 75 g hvedemel
- 1 tsk kanel
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt kardemomme
- 1 ½ æble
- 60 g kirsebær (friske eller fra glas, f.eks. amarenakirsebær)
- 2 spsk kanelsukker
Udstyr:
- Tærtefad, 30 cm
Fremgangsmåde:
- Varm ovnen op til 175 grader almindelig ovn.
- Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og pisk den sammen med sukker og smør, til en luftig masse i en røremaskine eller med en elpisker.
- Pisk et æg i dejen ad gangen.
- Rør de tørre ingredienser sammen, sigt og vend dem i dejen.
- Smør tærtefadet med lidt ekstra smør og fordel dejen i formen.
- Skær æblerne ud i tynde både og placer dem sirligt overlappende over dejen, sammen med de udstenede kirsebær.
- Drys kagen med lidt kanelsukker og bag den ved 175 grader almindelig ovn i ca. 40 minutter.
- Server kagen lun, gerne med en kugle god vaniljeis eller creme fraiche til.