Her er opskriften på mine knækbrød fra favoritudfordringen i afsnit 3 af Den Store Bagedyst. Teamet for programmet var Sverige, så knækbrødene blev hængt på den svenske midsommerstang.

 

Ingredienser:

Til 27 knækbrød

Dej:

  • 1,5 dl solsikkekerner
  • 1,5 dl græskarkerner
  • 1,5 dl hørfrø
  • 1,5 dl sesam
  • 3,75 dl hvedemel
  • 1,5 dl rugmel
  • 1 tsk salt
  • 4,5 spsk sukker
  • 4,5 tsk kanel
  • 3 tsk stødt ingefær
  • 1,5 dl vand
  • 1,9 dl smagsneutral olie
  • 1,5 æble
  • Ca. 200 g rismel

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180° alm ovn.
  2. Rør alle de tørre ingredienser sammen.
  3. Riv æblet groft og tilsæt det til de tørre ingredienser men vand og olie.
  4. Anbring halvdelen af dejen på et stykke bagepapir og placer endnu et stykke bagepapir oven på.
  5. Rul dejen helt tyndt ud, så hele bagepapiret er dækket – det gør ikke noget at der kommer dej ud af siderne.
  6. Stik knækbrødene ud med to runde udstikkere og fjern overskydende dej langs kanten – det skal bruges igen. Der skal være 9 knækbrød pr bageplade.
  7. Placer en skabelon/stencil med blomstermønster oven på knækbrødene og sigt et tyndt lag rismel ud over. Fjern skabelonen igen.
  8. Bag i ovnen ved 180° i ca. 20 minutter.
  9. Gentag til du har 3 plader med i alt 27 knækbrød.
  10. Når knækbrødene er afkølede lidt, brækkes overskydende dej af og knækbrødene kan hænges op hvis ønsket.