Chokolade-appelsinkrans

Her er opskriften på en nem og velsmagende chokolade-appelsinkrans, der for eksempel kan bruges som et alternativ til de klassiske kanelsnegle.

Ingredienser:

Til omkring 12 personer.

Gærdej:

  • 2,5 dl sødmælk
  • 25 g gær
  • 0,75 dl sukker
  • 1 nip salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 400 g hvedemel
  • 50 g blødt smør
  • Lidt ekstra mel til udrulning

Fyld:

  • 250 g chokoladepålæg med hasselnødder
  • Skal af 3 appelsiner
  • 1 æg til pensling

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 225° alm ovn.

Gærdej:

  1. Lun mælken til den er håndvarm.
  2. Hæld mælken i en røremaskine med dejkrog, smuldr gæren i mælken og rør så den opløses.
  3. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og kanel og rør.
  4. Tilsæt mel og rør/ælt længe og grundigt til dejen er ens og smidig.
  5. Ælt til sidst smørret i dejen.
  6. Læg dejen i en skål med lidt mel, læg et viskestykke over og lad den hæve et lunt sted i 40 min.

Fyld:

  1. Riv skallen af appelsinerne og rør det sammen med chokoladepålægget med hasselnødder. Lun evt. massen i mikroovn eller over vandbad for at gøre den blød og smørbar.

Samling:

  1. Rul nu dejen ud i lidt ekstra mel til et rektangel på ca. 25×60 cm.
  2. Smør fyldet ud på hele rektanglet og rul det op som en kanelsnegl.
  3. Skær enderne af rullen med en skarp kniv og saml rullen til en cirkel/krans på en bageplade med bagepapir.
  4. Klip nu 3/4 skråt ned i dejen med ca. 3 cm mellemrum hele vejen rundt i cirklen.
  5. Fold hvert stykke ud til hver sin side.
  6. Lad dejen hæve i 40 min ydeligere.
  7. Pensl nu dejen på 1 sammenpisket æg.
  8. Bag ved 225° alm ovn i 15-20 min til den er jævn gyldenbrun.
  9. Lad den køle lidt af før den pilles af bagepapiret og spises.