3 slags kagepynt

Her er opskrifter på 3 forskellige slags pynt, der kan bruges på alt fra lagkager, tærter og muffins.

Krystalliseret chokolade

Ingredienser:

  • 150 g chokolade (du kan bruge både hvid, mælk eller mørk chokolade)
  • 150 g vand
  • 150 g sukker

Fremgangsmåde:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Bring sukker og vand i kog i en stor gryde. Kog til det rammer 130°. Siruppen skal være tyktflydende.
  3. Hæld chokoladen direkte i gryden og pisk kraftigt med en elpisker til chokoladen krystalliserer i små klumper.
  4. Hæld chokoladen hurtigt ud på et stykke madpapir og lad det køle helt af inden brug.

Mikroovns-sponge

Ingredienser:

  • 100 g æggehvide
  • 35 g hvedemel
  • 25 g sukker
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • Pastafarve efter ønske.

Fremgangsmåde:

  1. Pisk alle ingredienserne grundigt sammen. Talsæt evt smagsgiver efter ønske, fx. kakaopulver, lakridspulver, mandelmel…
  2. Hæld dejen i en siphon-flaske og “lad” den med 2 patroner.
  3. Prik huller i bunden af 3 papkrus og sprøjt dejen i de tre krus.
  4. Bag kagerne i mikroovnen ved høj varm ei omkring 1-1,5 minut.
  5. Lad kagerne køle helt af derefter, befri dem fra krusene, bræk dem i stykker og brug dem som pynt.

Koral-tuile

Ingredienser:

  • 100 g vand
  • 50 g smagsneutral olie
  • 15 g hvedemel
  • Pastafarve efter ønske

Fremgangsmåde:

  1. Pisk alle ingredienserne grundigt sammen. Dejen er meget tynd.
  2. Hæld dejen i små klatter på en varm non stick pande. Steg tullen til der ikke er voldsomme bobler længere – så er vendte fordampet og tullen fast nok til at kunne løftes.
  3. Løft tullen af panden og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  4. Pynt kager, desserter, cupcakes eller lign. med tuilen.