Frugtkage m. blommer og mørk chokolade

Denne frugtkage bagte jeg i favoritudfordringen af 2. program ad Den Store Bagedyst. Blommerne, chokoladen og mandlerne kan sagtens skiftes ud med andre frugter, nødder og lign, hvis dette ønskes.

 

Ingredienser:

Til omkring 10-12 mennesker.

Kagen:

  • 200 g blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 75 g marcipan
  • 4 æg
  • 180 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 70 g mandler
  •  40 g mørk chokolade
  • 3 blommer
  • Mel – lidt ekstra

Mørk chokoladeganache:

  • 150 g mørk chokolade
  • 2 dl fløde

Sauterede blommer:

  • 3 blommer
  • 1 spsk smør

Isomalt spiraler:

  • 100 g isomalt
  •  10 g vand
  •  1 knsp gul pastafarve

Pynt:

  • Skovsyre blade og blomster
  • Stedmoderblomster

 

Fremgangsmåde:

Kagen:

  1. Tænd ovnen på 190° alm ovn.
  2. Flæk vaniljestangen, skab kornene ud og mas dem med sukkeret.
  3. Pisk smør, sukker, vanilje og marcipan til en luftig masse.
  4. Tilsæt 1 æg ad gangen og pisk der imellem.
  5. Hak mandlerne fint og bland dem med mel og bagepulver.
  6. Rør de tørre ingredienser i dejen.
  7. Hak chokoladen og vend den i.
  8. Skær blommerne ud i 1/48 dele (små stykker) og vend dem i ekstra mel.
  9. Smør og drys en form, med hul i midten, med mel og fordel dejen deri.
  10. Tryk blommestykkerne godt ned i dejen.
  11. Bag ved 190° almindelig ovn i omkring 50 minutter. Tjek om den er gennembagt med en kniv eller lign. Pas på ikke at bage den for længe, så bliver den tør, men heller ikke for kort, så er den klæg.

 

Chokoladeganache:

  1. Hak chokoladen fint.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen.
  3. Rør til ganachen samler sig, dæk med film og stil på køl.

 

Sauterede blommer:

  1. Skær blommerne ud i 1/12 både.
  2. Smelt smør på panden og tilsæt blommerne.
  3. Steg til let gyldne og møre på begge sider – pas på de bliver porøse.

 

Isomalt spiraler:

  1. Varm isomalt, vand og farve op til 170°.
  2. Hæld massen på en silikonemåtte og ælt den til den er kølet lidt og er smidig.
  3. Træk massen omkring et tyndt metalrør – som grebet på et piskeris.
  4. Pil spiralerne forsigtigt af røret.

 

Pynt:

  1. Vend kagen forsigtigt ud af formen, over på et fad.
  2. Hæld chokoladeganachen over.
  3. Pynt med sauterede blommer, isomalt, stedmorblomster og skovsyre.