Solbær-macadamia chokoladebar

Ingredienser:

Til 12 barer.

Macadamiacookie:

  • 75 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 50 g muscovadosukker
  • 1 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 120 g macadamianødder (usaltede)
  • 30 g kartoffelmel

Solbærgelé:

  • 5,75 blade husblas
  • 300 g solbær
  • 75 g sukker

Chokoladeovertræk:

  • 700 g chokolade
  • 50-100 g kakaosmør

 

Fremgangsmåde:

Macadamiacookie:

  1. Tænd ovnen på 170° varmluft.
  2. Rør smør og sukker sammen.
  3. Tilsæt muscovadosukker, salt og æg og rør godt.
  4. Blend macadamianødderne til fint mel og rør dem i dejen med bagepulver, vaniljepulver og kartoffelmel.
  5. Smør dejen ud så det dækker en hel foret bageplade og bag i 13-15 minutter ved 170° varmluft. Den skal være jævn gylden.

 

Solbærgelé:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Kog solbær møre med sukkeret til præcis 2,5 dl grød er tilbage.
  3. Smelt husblassen i grøden og hæld den i et fad som stilles på frost for at køle ned, mens cookien bager færdig.

 

Samling:

  1. Når bunden kommer ud af oven udstikkes 2 rektangulære bunde med en stor smurt form.
  2. Geléen spredes ud over den ene bund i formen og den anden bund ligges forsigtigt oven på.
  3. Stil på frys til geléen har sat sig helt.

 

Chokolade:

  1. Temperer chokoladen i mikroovnen ved at varme det op i meget korte intervaller til det hele er smeltet. Chokoladen må ikke overstige 34° – hvis det sker tilføjes 1/3 hakket chokolade mere og det smeltes med.
  2. Kakaosmøren tempereres ligeledes og hældes lidt ad gangen i chokoladen til man har den rette konsistens – chokoladen skal være tyndtflydende.

 

Samling:

  1. Fjern formen fra barrene og skær dem ud med en stor skarp kniv.
  2. Smør en smule chokolade på undersiden af barrene og placer dem på et skærebræt. Sæt dem kort på frys til bunden er sat.
  3. Placer dem derefter på en rist med det tynde lag chokolade mod risten.
  4. Hæld chokoladen ud over dem alle. Bank/ryst risten så overskydende chokolade drypper af og barrene dækkes helt. Lad chokoladen sætte sig på køl.
  5. Pil barrerne af ristene med en lille palet og skær ”fødder” af.
  6. Hvis ønsket kan herefter de pakkes ind.