Desserttallerken m. stikkelsbær, lime og karamelliseret hvid chokolade

Ingredienser:

Til 4 desserttallerkener.

Blondie:

  • 66 g karamelliseret hvid chokolade
  • 66 g smør
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  •  1 nip salt
  • 35 g hvedemel
  • 50 g karamelliseret hvid chokolade
  • 50 g hasselnødder

Panna cotta:

  • 3 blade husblas
  • 120 g hvid chokolade
  • 4,5 dl fløde
  • 20 g sukker
  •  0,5 dl limesaft

Stikkelsbærcurd:

  • 3 blade husblas
  • 250 g stikkelsbær
  • 2 lime – saft heraf
  • 62 g smør
  • 200 g sukker
  •  2 æg

Hyldeblomst-lime kaviar:

  • 1 liter smagsneutral olie
  • 0,75 dl hyldeblomstsaft
  • 0,25 dl limesaft
  • 1 knsp grøn pastafarve
  • 4 blade husblas

Chokoladesne:

  • 45 g karamelliseret hvid chokolade
  • 15 g maltodextrin

Chokoladegrene:

  • 250 g karamelliseret hvid chokolade
  • 140 cl vodka

Pynt:

  • 1 lime – skal heraf
  • Grøn skovsyre
  • Tallerkensmækkere
  • Lilla stedmoderblomster

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft.
  2. Put smagsneutral olie i fryseren til hyldeblomst-lime kaviar.
  3. Put vodka i fryseren til chokoladegrene.

Blondie:

  1. Smelt smør og chokolade.
  2. Pisk æg, sukker, salt og hvedemel sammen.
  3. Pisk/vend chokolade-smørret i massen.
  4. Hak nødderne og chokoladen groft og vend det i dejen.
  5. Bag blondieen i en smurt og foret form ved 180° varmluft i 25 minutter.

Panna cotta:

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Bring fløde, limesaft og sukker i kog.
  3. Smelt den udblødte husblas deri.
  4. Hæld massen og den finthakkede chokolade og rør til det er smeltet.
  5. Hæld panna cottaen i en foret form med flad bund og stil den koldt til den har sat sig.

Stikkelsbærcurd:

  1. Læg husblas i blød i kold vand.
  2. Kog stikkelsbær ud med limesaft.
  3. Sigt massen over i en anden gryde og tilsæt smør og sukker – lad det smelte i.
  4. Pisk æggene sammen og hæld massen over mens der piskes.
  5. Hæld massen tilbage i gryden og kog, mens der piskes, til massen er tyknet og nået 82°.
  6. Smelt husblassen i curden.
  7. Hæld derefter curden over i et fad, som dækkes med film (helt til overfladen) og sættes på køl.
  8. Når curden er sat, hældes den i en sprøjtepose.

Hyldeblomst-lime kaviar:

  1. Put olie på frys i en dåse i god tid.
  2. Udblød husblas i koldt vand.
  3. Bring hyldeblomstsaft og limesaft i kog i en gryde.
  4. Smelt husblassen i massen.
  5. Lad massen hvile og køle lidt ned mens der laves chokoladesne og chokoladegrene.
  6. Sug massen op i en kanyle eller pipette og dryp den ned i den is kolde olie.
  7. Stil olien med kaviar på køl indtil anretning.
  8. Hæld der massen gennem en sigte og skyld kaviarne forsigtigt med koldt vand.

Chokoladesne:

  1. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn.
  2. Rør chokoladen i maltodextrinen, til konsistensen er ensartet og som sne. Det er nemmest at bruge hænderne.

Chokoladegrene:

  1. Stil vodkaen på frost i god tid, så den er is kold.
  2. Temperer chokoladen og fyld den i en sprøjtepose eller lign.
  3. Hæld den kolde vodka i en dåse eller lign.
  4. Klip et lille hul i sprøjteposen og sprøjt grene/spirer/pinde i vodkaen.
  5. Fjern forsigtigt grenene og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Pynt:

  1. Udstik en cirkel pannacotta og placer den midt på tallerkenen.
  2. Lav små bunker af chokoladesne på tallerkenen.
  3. Udstik små cirkler af blondie og placer den på tallerkenen.
  4. Sprøjt små toppe af curd på tallerkenen. Ikke oven i chokoladesneen, da væden får sneen til at smelte/opløses.
  5. Placer kaviar på tallerkenen. Ikke oven i chokoladesneen, da væden får sneen til at smelte/opløses.
  6. Placer et par grene på hver tallerken og pynt med spiselige blomster og blade.

4 tanker om “Desserttallerken m. stikkelsbær, lime og karamelliseret hvid chokolade

  1. Kære Emil
    Jeg vil begive mig ud at lave din desserttallerken som dessert til nytår, men ingredienslisten til Blondie og fremgangsmåden synes jeg ikke helt stemmer overens, da der i fremgangsmåden bliver nævnt nødder, men i ingredienslisten bliver nævnt karamelliseret hvid chokolade to gange. Er dette en fejl?
    Glæder mig spændt til, at smage det! God vind fremover 😉

    1. Hej Sanne
      Godt opdaget – fejlen er rettet. Godt nytår!
      Mvh Emil

  2. Hej Emil !
    Stor fan!
    Hvilke forme har du brugt til Pannacotta’en og hvordan har du ‘foret’ dem? 🙂 Med husholdningsfilm eller?

    1. Hej Emilie
      Jeg har brugt en firkantet kagering på ca. 20×20 cm som blot er foret med et par lag husholdningsfilm i bunden, vha. en elastik. Derefter har jeg udstukket ringe af den og anrettet desserten.
      Mvh Emil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *